Store Assistant til Flügger Kastrup
Flügger er en stolt leverandør til malerfaget og kvalitetsbevidste forbrugere. Vi går forrest i bevægelsen mod en grønnere byggeindustri og støtter den professionelle maler gennem partnerskaber, kvalitetsprodukter og inspirerende design. Vores opgave er at udvikle, producere, markedsføre og sælge maling, træbeskyttelse, tapet, malerværktøj og meget mere i professionel kvalitet, samtidig med at vi hjælper vores kunder med at finde de bedste løsninger. Vi er først tilfredse, når vores kunder er tilfredse.
Heart, Core, Culture
Har du lyst til at blive en del af vores dygtige team på Amager Landevej i Kastrup?
Vi søger en butiksassistent, som elsker at sælge, brænder for at rådgive og inspirere kunder – og som kan være med til at skabe energi og god stemning i en hverdag med højt tempo, mange bolde i luften og masser af samarbejde.
Hos os har vi mange jern i ilden, og derfor er det vigtigt, at du trives i en dynamisk butik, hvor vi hjælper hinanden, er omstillingsparate og samtidig har det sjovt.
I butikken har vi mange faste kunder, og kunder med mange forskellige behov - fra den professionelle maler til kunden, der står midt i et større eller mindre projekt derhjemme. Din opgave er at lytte, rådgive og hjælpe kunden godt videre.
Weekendarbejde forekommer cirka hver 4. weekend, og vi ønsker opstart hurtigst muligt.
Din hverdag
Som butiksassistent hos os bliver du en vigtig del af butikken. Du er med til at give kunderne en oplevelse, hvor de føler sig velkomne og går derfra med de rigtige produkter og ny inspiration. Du kommer til at arbejde med alt fra salg og rådgivning til eventplanlægning og de daglige opgaver, der holder butikken flot og indbydende.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Salg og rådgivning, hvor du finder de bedste løsninger til kunden
- Opsøgende salg og opfølgning på kunder
- Salgsfremmende aktiviteter i lokalområdet
- At byde ind med idéer og løsninger, både i butikken og hos kunden
- Ordrehåndtering og afslutning af salg
- Varemodtagelse, bestilling og udpakning.
Sammen med resten af butiksteamet er du med at udvikle butikken, skabe mersalg og få nye kunder. Det er vigtigt for os, at vores kunder har en god oplevelse og bliver inspireret, når de besøger os.
I butikkerne hjælper vi hinanden, står sammen og er tydelige i forhold til hvad vi gør og hvorfor. Samtidig er vi også en del af et større team, der hjælper hinanden på tværs af butiksnetværket.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring fra detailhandel eller gerne fra maling/indretningsbranchen - men vi ved også, at den rette indstilling og lysten til at lære kan bringe dig langt.
- Trives i en hverdag med højt tempo og mange forskellige opgaver
- Er omstillingsparat, handlekraftig og bevarer overblikket - også når der er travlt
- Er nysgerrig, udadvendt og kan skabe en positiv energi, der smitter af på kunderne
- Er resultatorienteret og motiveret af at gøre en forskel
- Trives med at tage kontakt til kunder - både i butikken og på telefonen
- Er serviceminded, samarbejdsvillig og tager ansvar.
Vi tilbyder
Et godt og uformelt arbejdsmiljø i et professionelt og konceptorienteret selskab med fokus på udvikling af medarbejderne. Du vil have gode muligheder for professionel og personlig succes.
Hos os får du:
- Et af markedets stærkeste brands og sortiment i maling og tilbehør til fagfolk
- Et meget alsidigt og selvstændigt job i et velkonsolideret selskab
- Dedikerede og engagerede kolleger
Derudover tilbyder vi pensionsordning, sundhedssikring og gode personalerabatter.
Ansøgningsfrist: 29. oktober 2026
Arbejdsplads: Kastrup
Beskæftigelsesgrad: Fuldtid
Varighed: Fastansættelse
Stilling: Store Assistant
For mere information
Kontakt: Christel Kjær Asmussen
E-mail: chsc@flugger.com
Telefon: (+45) 41669840
I Flügger ser vi udelukkende på kombinationen af personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer, når vi vurderer kandidaters egnethed. Vi værdsætter mangfoldighed og individets ret til at være sig selv med lige muligheder.
Om Flügger
Flügger Group er en international børsnoteret virksomhed med en omsætning på ca. 2,2 milliarder DKK og ca. 1700 medarbejdere på tværs af grænser. Vi er en familiegrundlagt og -ledet virksomhed, stor nok til at gøre en forskel, men stadig lille nok til at bevare vores entreprenørånd. Vores team består af dedikerede og dygtige mennesker, der virkelig engagerer sig og opbygger en uovertruffen ekspertise indefra.