Laborant til udvikling af fremtidens miljøvenlige maling
Flügger er en stolt leverandør til malerfaget og kvalitetsbevidste forbrugere. Vi går forrest i bevægelsen mod en grønnere byggeindustri og støtter den professionelle maler gennem partnerskaber, kvalitetsprodukter og inspirerende design. Vores opgave er at udvikle, producere, markedsføre og sælge maling, træbeskyttelse, tapet, malerværktøj og meget mere i professionel kvalitet, samtidig med at vi hjælper vores kunder med at finde de bedste løsninger. Vi er først tilfredse, når vores kunder er tilfredse.
Vi søger en dygtig, initiativrig og nysgerrig kollega til vores udviklingsafdeling. Hvis du motiveres af at fordybe dig i faglige problemstillinger, tage ansvar for dine opgaver og finde løsninger, også når der ikke findes en færdig opskrift, kan dette job være det perfekte match for dig.
Om os
Du kommer til at indgå i et team bestående af fem kemikere og fem laboranter på vores laboratorium, hvor vi vægter en åben og ærlig tone, nysgerrige spørgsmål og engagement højt. Som laborant hos Flügger følger du udviklingen i dit arbejde gennem hele processen. Du er med i udvælgelsen af råvarer og er dermed også med til at skabe en endnu grønnere profil for virksomheden. I arbejdet med maling ser vi effekten af det, vi producerer på lab, direkte i de produkter, som sælges i butikkerne.
Vi er et fagligt stærkt og velfungerende team med stor faglig stolthed. Vi er nysgerrige af natur og synes, det er sjovt at nørde detaljer, når det bidrager til bedre løsninger. Vidensdeling, respekt for hinanden og kompetenceudvikling er afgørende for, at vi lykkes sammen. Du kan derfor også forvente en god og grundig oplæring.
Vi tilbyder bl.a.:
- En afvekslende og spændende arbejdsdag
- Et team med stor alsidighed både på faglighed, alder og anciennitet
- En lønpakke der matcher dine kvalifikationer
- Frokostordning
- Massageordning og fitnessrum
- Gode kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen til vores laboratorium,
Om stillingen
Dit primære arbejdsområde vil være inden for udvikling af næste generation af miljøvenlige produkter til både indendørs- og udendørsbrug. Arbejdet omfatter tværgående samarbejde med afdelinger som Procurement, Regulatory Affairs, Produkt Support og QC/Produktion.
I rollen som laborant vil du blandet andet arbejde med :
- Planlægning af forsøg i samarbejde med kemikeren
- Fremstilling af malingsprøver på lab
- Fysiske, kemiske og biologiske tests, fx viskositetsprofiler, kemisk resistens og challenge tests
- Vedligeholdelse af standardmetoder og interne standarder/procedurer
- Ansvar for kvalitetssikring af laboratoriets instrumenter
- På laboratoriet arbejder vi efter GLP.
Vi forestiller os, at
- Du er uddannet laborant
- Du arbejder struktureret og omhyggeligt i din opgaveløsning
- Du tager ejerskab over dine opgaver og kan arbejde selvstændigt
- Det er en fordel, hvis du har arbejdet med formulering af maling eller kemi i øvrigt, men kke et krav
- Du er initiativrig og videnbegærlig
- Du er imødekommende og en teamplayer
- Du udviser fleksibilitet i forhold din arbejdsdag
- Du kommunikerer flydende på dansk i både tale og skrift
- Du trives med at finde løsninger, også når der ikke findes en færdig procedure eller et entydigt svar
- Du bidrager positivt til samarbejdet og motiveres af at være en del af et velfungerende team.
Derudover tager du naturligt initiativ og er ikke bange for at stille spørgsmål eller udfordre eksisterende løsninger. Du er observant og ser muligheder for forbedringer af produkter, processer og arbejdsmetoder. Samtidig udviser du fleksibilitet og bidrager aktivt til et stærkt samarbejde og en god vidensdeling i afdelingen.
Hos Flügger lægger vi stor vægt på både faglige og personlige kompetencer. Derfor søger vi en kollega, som ikke alene har de rette kvalifikationer, men som også trives i et fagligt ambitiøst team, hvor engagement, nysgerrighed og godt kollegaskab er en vigtig del af hverdagen.
Interesseret?
Så send os din motiverede ansøgning, CV og eksamensbevis allerede i dag. Vi evaluerer løbende de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler.
Vi vurderer kandidater ud fra en kombination af faglige kvalifikationer og personlige kompetencer, da vi ønsker at finde den rette kollega til et velfungerende og engageret team.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Laboratory Manager Daniela Bach på mobil 26 89 82 70.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 18. september 2026
Arbejdsplads: Islevdalvej 151, 2610 Rødovre
Beskæftigelsesgrad: Fuldtid
Ønsket startdato: 1. november 2026
Varighed: Fastansættelse
Stilling: Lab Technician
For mere information
Kontakt: Daniela Bach
E-mail: dabac@flugger.com
Telefon: (+45) 26898270
I Flügger ser vi udelukkende på kombinationen af personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer, når vi vurderer kandidaters egnethed. Vi værdsætter mangfoldighed og individets ret til at være sig selv med lige muligheder.
Om Flügger
Flügger Group er en international børsnoteret virksomhed med en omsætning på ca. 2,2 milliarder DKK og ca. 1700 medarbejdere på tværs af grænser. Vi er en familiegrundlagt og -ledet virksomhed, stor nok til at gøre en forskel, men stadig lille nok til at bevare vores entreprenørånd. Vores team består af dedikerede og dygtige mennesker, der virkelig engagerer sig og opbygger en uovertruffen ekspertise indefra.