Planner & Content Lead
Flügger er en stolt leverandør til malerfaget og kvalitetsbevidste forbrugere. Vi går forrest i bevægelsen mod en grønnere byggeindustri og støtter den professionelle maler gennem partnerskaber, kvalitetsprodukter og inspirerende design. Vores opgave er at udvikle, producere, markedsføre og sælge maling, træbeskyttelse, tapet, malerværktøj og meget mere i professionel kvalitet, samtidig med at vi hjælper vores kunder med at finde de bedste løsninger. Vi er først tilfredse, når vores kunder er tilfredse.
Heart, Core, Culture
Vi leder efter dig, der kan give os – Creative Team– lidt lækker struktur, holde styr på processer og samle alt det content, vi smækker på bordet.
Vi er et tre år gammelt team, der flyver derudad med photoshoots, tekster, videoer og alt indimellem. Men vi har brug for en kærlig hånd til at holde styr på alle de godter, vi får produceret. Teamet består af en Creative Manager, en Senior Graphic Designer, en Creative Copywriter og to studentermedhjælpere, samt en række faste freelancere, som vi betragter som familie.
Dine ansvarsområder
• Holde styr på vores production roadmap, så alle projekter og deadlines er til at se (ca. 10 %)
• Planlægge, koordinere og eksekvere kampagner (ca. 15 %)
• Budgetstyring for det kreative team, inkl. opfølgning og rapportering (ca. 10 %)
• Ressourceplanlægning af teamets opgaver og projekter (ca. 20 %)
• Vedligeholde og udvikle vores content-database og materialebibliotek (ca. 20 %)
• Samarbejde tæt med interne og eksterne partnere, så deadlines overholdes (ca. 10 %)
• Supportere på produktioner, når det brænder på (ca. 15 %).
Lidt om dig
• Erfaring fra en lignende rolle, gerne inden for marketing, reklame, medieproduktion eller kommunikation (5+ år)
• Du har styr på budgetter og projektledelse
• Du er struktureret og detaljeorienteret
• Erfaring med at bygge og vedligeholde content-databaser eller digitale asset management-systemer
• Du kan kommunikere klart på både dansk og engelsk
• Du trives i krydsfeltet mellem kreativitet og struktur
• Erfaring med produktioner er et plus, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Vi elsker fleksibilitet. Du ved, hvad der fungerer for dig, og arbejdstationen kan ændre sig, dog betyder fælleskabet på kontoret også meget for os. You do you.
Der er rimelig mange søde mennesker herinde, og vi er 100 % også rimelig søde. Kulturen er nede på jorden, og vi hjælper hinanden.
Gratis parkering i Rødovre. Lækker kantine og dækservice er lige om hjørnet.
Og vigtigst af alt … Du bliver en del af rejsen med at forme Flüggers brand. Vi har lært meget, men vi har endnu mere, vi vil lære. Vi er i konstant udvikling, nysgerrige på kulturen omkring os og klar på at rykke os sammen med virksomhedens behov.
Ansøgningsfrist: 19. september 2025
Arbejdsplads: Rødovre
Beskæftigelsesgrad: Fuldtid
Varighed: Fastansættelse
Stilling: Planner & Content Lead
For mere information
Kontakt: Mia Tvenge
E-mail: mitve@flugger.com
Telefon: (+45) 23639882
I Flügger ser vi udelukkende på kombinationen af personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer, når vi vurderer kandidaters egnethed. Vi værdsætter mangfoldighed og individets ret til at være sig selv med lige muligheder.
Om Flügger
Flügger Group er en international børsnoteret virksomhed med en omsætning på ca. 2,2 milliarder DKK og ca. 1700 medarbejdere på tværs af grænser. Vi er en familiegrundlagt og -ledet virksomhed, stor nok til at gøre en forskel, men stadig lille nok til at bevare vores entreprenørånd. Vores team består af dedikerede og dygtige mennesker, der virkelig engagerer sig og opbygger en uovertruffen ekspertise indefra.