Maintenance Worker / Operatør til teknisk afdeling - aftenhold
Flügger er en stolt leverandør til malerfaget og kvalitetsbevidste forbrugere. Vi går forrest i bevægelsen mod en grønnere byggeindustri og støtter den professionelle maler gennem partnerskaber, kvalitetsprodukter og inspirerende design. Vores opgave er at udvikle, producere, markedsføre og sælge maling, træbeskyttelse, tapet, malerværktøj og meget mere i professionel kvalitet, samtidig med at vi hjælper vores kunder med at finde de bedste løsninger. Vi er først tilfredse, når vores kunder er tilfredse.
Vil du have et selvstændigt job med ansvar i en produktion, hvor din indsats er afgørende for, at fabrikken kan køre optimalt? Så er du måske vores nye operatør til teknisk afdeling hos Flügger.
Vi søger en ansvarsbevidst og teknisk interesseret medarbejder til vores aftenhold, hvor du bliver en vigtig del af den daglige drift af vores spildevandsanlæg.
Om jobbet
Som operatør i teknisk afdeling bliver din primære opgave at passe, overvåge og tømme vores kammerfilterpresse samt sikre stabil drift af anlægget gennem hele produktionen. Produktionsprocessen er afhængig af, at spildevandsanlægget fungerer optimalt, og derfor får du en vigtig rolle i fabrikkens daglige drift.
Stillingen er på aftenhold med en 4-dages arbejdsuge, hvor du får stor selvstændighed og ansvar i hverdagen.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Pasning og tømning af kammerfilterpresse
- Overvågning af spildevandsanlæg og produktionsudstyr
- Sikring af stabil og effektiv drift
- Fejlfinding og mindre tekniske opgaver
- Samarbejde med produktionen og teknisk afdeling
- Fokus på orden, sikkerhed og kvalitet.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har teknisk snilde og interesse for procesanlæg
- Har erfaring fra produktion, teknisk drift eller lignende
- Trives med selvstændigt arbejde og ansvar
- Er stabil, struktureret og har ordenssans
- Har en positiv indstilling og lyst til at lære
- Har kendskab til SCADA-systemer eller lignende – det er en fordel, men ikke et krav.
Det vigtigste for os er, at du tager ansvar for dit arbejde og har lyst til at blive en del af et team, hvor samarbejde og godt kollegaskab vægtes højt.
Vi tilbyder
Hos Flügger bliver du en del af en virksomhed med fokus på kvalitet, udvikling og et godt arbejdsmiljø. Vi tilbyder:
- 4-dages arbejdsuge på aftenhold
- Grundig oplæring
- Et selvstændigt job med ansvar
- Gode kollegaer og et stærkt samarbejde
- Gode arbejdsforhold i en stabil virksomhed
- Opstart hurtigst muligt.
Lyder det som noget for dig? -Så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maintenance Supervisor, Martin Hald, på tlf. 51 56 13 04.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 15. juni 2026. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Arbejdsplads: Kolding
Beskæftigelsesgrad: Fuldtid
Varighed: Fastansættelse
Stilling: Maintenance Worker
For mere information
Kontakt: Martin Hald
E-mail: mahal@flugger.com
Telefon: (+45) 51561304
I Flügger ser vi udelukkende på kombinationen af personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer, når vi vurderer kandidaters egnethed. Vi værdsætter mangfoldighed og individets ret til at være sig selv med lige muligheder.
Om Flügger
Flügger Group er en international børsnoteret virksomhed med en omsætning på ca. 2,2 milliarder DKK og ca. 1700 medarbejdere på tværs af grænser. Vi er en familiegrundlagt og -ledet virksomhed, stor nok til at gøre en forskel, men stadig lille nok til at bevare vores entreprenørånd. Vores team består af dedikerede og dygtige mennesker, der virkelig engagerer sig og opbygger en uovertruffen ekspertise indefra.