Project Manager - Tekniske projekter
Flügger er en stolt leverandør til malerfaget og kvalitetsbevidste forbrugere. Vi går forrest i bevægelsen mod en grønnere byggeindustri og støtter den professionelle maler gennem partnerskaber, kvalitetsprodukter og inspirerende design. Vores opgave er at udvikle, producere, markedsføre og sælge maling, træbeskyttelse, tapet, malerværktøj og meget mere i professionel kvalitet, samtidig med at vi hjælper vores kunder med at finde de bedste løsninger. Vi er først tilfredse, når vores kunder er tilfredse.
Er du en stærk projektleder med teknisk indsigt og strategisk overblik? Vil du stå i spidsen for komplekse projekter og sætte dit præg på udviklingen i en international produktionsvirksomhed?
Hos Flügger søger vi en Project Manager med primært fokus på tekniske projekter, der vil sikre effektiv eksekvering og varig værdi.
Om Flügger
Flügger Group er en ambitiøs og uformel arbejdsplads, hvor vi værdsætter både mennesker og resultater. Vi arbejder målrettet med forbedringer og sætter en ære i at skabe et arbejdsmiljø, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
Rollen
Som Project Manager får du ansvar for at lede primært tekniske projekter for vores vigtigste fabrik med maling produktion i Kolding. Projekterne vedrører blandt andet produktionsudstyr, tappelinjer, lager, faciliteter, automatisering og miljøoptimering. Du skal sikre, at projekterne leveres til tiden, inden for budget og med høj kvalitet – i tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter. En konkret, varieret og prioriteret projektportefølje venter på dig.
Du vil få direkte reference til Technical Manager, en stiplet reference til Production Manager og indgå i en gruppe på 9 kollegaer.
Dine ansvarsområder
• Projektledelse: Drive tekniske projekter fra idé til implementering – med fokus på tid, økonomi og kvalitet
• Tværfagligt samarbejde: Koordinere med interne teams (Produktion, IT, R&D, Tech m.fl.) og eksterne leverandører
• Planlægning & eksekvering: Udarbejde og vedligeholde projektplaner, styre afhængigheder og sikre fremdrift på kritiske leverancer
• Risikostyring: Identificere og håndtere risici, sikre ændringsstyring og dokumentation
• Ressourcestyring: Sikre optimal udnyttelse af interne og eksterne ressourcer
• Compliance: Bidrage til teknisk dokumentation (EMS, AMS) i samarbejde med relevante afdelinger
• Leverandørstyring: Understøtte kontraktforhandlinger og relationer til eksterne partnere
• Procesforbedring: Lede workshops og udvikle forbedringstiltag med forankring i business cases
• Test & implementering: Deltage i FAT/SAT og følge op på nødvendige korrigerende handlinger.
Din profil
• Uddannelse inden for ingeniørfag, supply chain, produktion eller lignende
• Minimum 3–5 års erfaring med teknisk projektledelse – gerne fra en produktionsvirksomhed
• Evne til at strukturere, prioritere og kommunikere klart på tværs af funktioner
• Kendskab til projektværktøjer (MS Project, SharePoint)
• Proaktiv, løsningsorienteret og god til at skabe fremdrift
• Erfaring med forandringsledelse og optimeringsprojekter er en fordel.
Vi tilbyder
• En central rolle i en international virksomhed med fokus på vækst og teknisk udvikling.
• Mulighed for at påvirke strategiske projekter og optimere forretningskritiske processer.
• Et inkluderende arbejdsmiljø med høj grad af samarbejde og faglig sparring.
• Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Er du klar til at tage ansvar for tekniske projekter, der gør en reel forskel? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 20 juni 2025
Arbejdsplads: Kolding
Beskæftigelsesgrad: Fuldtid
Varighed: Fastansættelse
Stilling: Project Manager - Tekniske projekter
For mere information
Kontakt: Mikkel Lind Pedersen
E-mail: miped@flugger.com
Telefon: (+45) 27532868
I Flügger ser vi udelukkende på kombinationen af personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer, når vi vurderer kandidaters egnethed. Vi værdsætter mangfoldighed og individets ret til at være sig selv med lige muligheder.
Om Flügger
Flügger Group er en international børsnoteret virksomhed med en omsætning på ca. 2,2 milliarder DKK og ca. 1700 medarbejdere på tværs af grænser. Vi er en familiegrundlagt og -ledet virksomhed, stor nok til at gøre en forskel, men stadig lille nok til at bevare vores entreprenørånd. Vores team består af dedikerede og dygtige mennesker, der virkelig engagerer sig og opbygger en uovertruffen ekspertise indefra.