Store Assistant til Flügger på Gl. Kongevej, Frederiksberg (30-37 timer/ugen)

Rekrutterings ID:  3846
By:  Frederiksberg
Jobkategori:  Commercial(COM)

Flügger er en stolt leverandør til malerfaget og kvalitetsbevidste forbrugere. Vi går forrest i bevægelsen mod en grønnere byggeindustri og støtter den professionelle maler gennem partnerskaber, kvalitetsprodukter og inspirerende design. Vores opgave er at udvikle, producere, markedsføre og sælge maling, træbeskyttelse, tapet, malerværktøj og meget mere i professionel kvalitet, samtidig med at vi hjælper vores kunder med at finde de bedste løsninger. Vi er først tilfredse, når vores kunder er tilfredse.

Heart, Core, Culture

Brænder du for at give kunder en oplevelse ud over det sædvanlige? Har du et smil på læben, når du hjælper andre – og trives du i en hverdag, hvor ingen dage er ens?
Så er du måske vores nye butiksassistent i Flügger på Gl. Kongevej på Frederiksberg!

 

Hos os bliver du en del af et stærkt brand og et passioneret team, der hver dag arbejder for at inspirere vores privatkunder og erhvervskunder med både viden og gode idéer.

 

Fleksibilitet & fællesskab

 

Vi søger en ny kollega i en stilling på 30-37 timer.

 

Vores åbningstider er:

Mandag–fredag: 06:30 – 17:30

Lørdag & Søndag: 10:00 – 14:00

 

Det er vigtigt for os, at du kan være fleksibel i forhold til vagtplanen og dække forskellige tidspunkter inden for åbningstiden – herunder også lørdage og søndage.

 

Du bliver du en del af et stærkt hold, hvor vi hjælper hinanden, deler idéer og fejrer succeserne sammen. Vi værdsætter højt humør, faglig stolthed og lysten til at give kunderne mere, end de forventer.

Tag del i rejsen

Du vil sammen med resten af butiksteamet være ansvarlig for at udvikle butikken, søge inspiration til mersalg og få nye kunder. Du bliver en del af et team med stor fokus på at skabe en indbydende butik for vores kunder, som vi møder med høj faglighed, brugbar vejledning og rådgivning. Det er vigtigt for os, at vores kunder har en god oplevelse og bliver inspireret, når de besøger os.


Dine opgaver er desuden at:
 

  • Deltage i salgsfremmende aktiviteter i lokalområdet
  • Følge op på kunder, inkl. opsøgende salg
  • Analysere behov og rådgive kunden
  • Give bud på, forhandle og afslutte ordrer
  • Udarbejde ideer og løsninger, både internt og hos dine kunder
  • Modtage, udpakke og bestille varer


I butikkerne hjælper vi hinanden, står sammen og er tydelige i forhold til hvad vi gør og hvorfor. Vi er også en del af et større team, der hjælper hinanden på tværs af butiksnetværket.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der:

  • Er serviceminded, proaktiv og elsker at gøre kunder glade
  • Har erfaring fra detailhandel, gerne inden for maling, indretning eller beslægtede brancher
  • Er opsøgende, resultatorienteret og får energi af at skabe salg
  • Trives med at arbejde i et team, hvor samarbejde og fleksibilitet er nøgleord.

Derfor vil du elske at arbejde hos os

  • Du får et af markedets stærkeste brands og et sortiment, der er let at være stolt af
  • Et uformelt arbejdsmiljø med plads til grin og gode idéer
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Pensionsordning, sundhedssikring og attraktive personalerabatter.

 

Vil du være med til at gøre en forskel for vores kunder – og blive en vigtig del af Flüggers rejse?
Send din ansøgning i dag – vi holder samtaler løbende.


Ansøgningsfrist: 03. oktober 2025
Arbejdsplads: Flügger, Gl. Kongevej på Frederiksberg C

Beskæftigelsesgrad: 30-37 timer
Varighed: Fastansættelse
Stilling: Store Assistant
 


For mere information
Kontakt: Jesper Schmidt
E-mail: jesc@flugger.com
Telefon: (+45) 33212087

 

I Flügger ser vi udelukkende på kombinationen af personlige og faglige kompetencer og kvalifikationer, når vi vurderer kandidaters egnethed. Vi værdsætter mangfoldighed og individets ret til at være sig selv med lige muligheder.

 

Om Flügger

Flügger Group er en international børsnoteret virksomhed med en omsætning på ca. 2,2 milliarder DKK og ca. 1700 medarbejdere på tværs af grænser. Vi er en familiegrundlagt og -ledet virksomhed, stor nok til at gøre en forskel, men stadig lille nok til at bevare vores entreprenørånd. Vores team består af dedikerede og dygtige mennesker, der virkelig engagerer sig og opbygger en uovertruffen ekspertise indefra.

At arbejde hos Flügger
Vi er en uformel, jordnær arbejdsplads med høje ambitioner, og vi stræber konstant efter at forbedre både os selv og vores forretning. Vores medarbejdere er selve kernen i virksomheden og nøglen til vores fortsatte succes. Når vores medarbejdere vokser, vokser Flügger, og løbende udvikling har derfor høj prioritet i Flügger. 
Vores hovedkontor ligger i Danmark, men du vil opleve, at vi også har stillinger i Sverige, Norge, Polen, Island og Kina. Vi er stolte af vores internationale udsyn, og det er vigtigt for os at skabe en kultur med mangfoldighed, trivsel og godt samarbejde på tværs af afdelinger i hele Flügger. Vi tror på, at et mangfoldigt team fremmer kreativitet og skaber succes.

Er du klar til en farverig karriere hos Flügger?
Når du arbejder hos Flügger Group, er du med til at bringe farve og glæde ind i utallige kundeprojekter, uanset om det er i byrum eller i private hjem. For os handler det ikke kun om maling og maleprodukter; Det handler om at give vores kunder professionel rådgivning og den rigtige løsning, der garanterer et vellykket resultat.  
Så hvis du brænder for at gøre en forskel, og du trives i et miljø, der er kendetegnet ved stærkt samarbejde, så vil vi meget gerne høre fra dig!